20-08-2011: DM4 i Slagelse = en
alvorlig motorskade
Det var med en god mavefornemmelse, at
teamet kørte til Slagelse for at deltage i Caramba Rally DM4.
Desværre udviklede lørdagen sig i helt
forkert retning for kørerne Alex og Per. Et fornuftigt udlæg
på prøve 1 var en god start på løbet, men allerede på
prøve 2 måtte de to i bilen se de første
"prøvelser" i øjnene:
Bremserne svigtede lige inden et højresving, der skulle køres
meget hurtigt, en "højre 5'er" som det kaldes i
noterne og kort efter et noget skarpere venstresving, en
"venste 2'er". Det betød en tur ganske tæt på
botanikken, dog lykkedes det Alex at hale bilen rundt gennem de
to sving uden bremser og uden større skader.
Alex fortæller: "Bremsepedalen
gik bare i bund uden at have nogen effekt på bilens fart, da vi
skulle bremse ned til det første sving. Heldigvis fik vi bilen
bragt til standsning udenfor sporet, så vi ikke holdt i vejen
for de efterfølgende biler. Fejlfinding og udbedring af den
mekaniske fejl tog os vel en 10 - 12 minutter. En forbindelse
mellem pedal og selve hovedcylinderen var faldet ud, så det at
træde på pedalen ingen effekt havde. En nervepirrende
oplevelse for os to i bilen. Vi var lidt rystede et stykke tid
efter den hændelse, hvilket nok også havde en vis indflydelse
på farten på prøve tre".
Tilskuere på stedet kaldte kørslen for "spændende"...
Alex og Per vidste, at med så stort
tidstab allerede fra starten af løbet, så var en god placering
i klassen, lidt usandsynlig så hurtigt som konkurrenterne
kører, med mindre de også ramte ind i uheld med et tilsvarende
tidstab. På trods af dette valgte de to at fortsætte rallyet,
om ikke for andet, så for at få maksimal køretræning i
bilen. Desværre ville en eller anden
"uhelds-rallygud" det anderledes.
Da prøve to skal køres for anden gang,
denne gang som prøve 5, gik det for alvor galt med mekanikken.
Alex: "Præcist samme sted som bremserne svigtede,
mistede motoren pludselig i den grad trækkraft og ville ikke
mere, så vi måtte igen ind til siden og kigge lidt på det,
men der var ikke noget at gøre. Nu vidste vi da hvor vi kunne
parkere bilen uden at holde i vejen... - Vi kunne ikke
umiddelbart lokalisere fejlen og måtte udgå af løbet".
Efter hjemkomsten til værkstedet,
afslørede en senere adskillelse af motoren, at krumtapakslen
havde opgivet ævred. Den var knækket. En følge af nogle
opståede mikroskopiske revner i akslen, revner som ingen havde
set, da bundkarret et par dage inden løbet var afmonteret for
kontrol af motorens lejer og lejepander, der alle var som de
skulle være og sagtens kunne have kørt sæsonen ud, inden
nogle af delene stod for udskiftning. Heldigvis har motorblokken
og plejlstænger ikke taget skade.
Opgave inden DM5: At finde en ny smedet
krumtap og få den monteret i motoren, så vi igen er klar til
DM5 i Viborg d. 16. + 17. september.
Og med Alex' vedholdenhed, så møder teamet forventelig op med
306'eren igen. - ses vi i Viborg ?
12-08-2011: Tvilum Rallyshow, Fårvang
Alex og co-driver Marianne lykkedes med af
køre en 3. plads i klassen og en generel 12. plads hjem blandt
de i alt 66 startende hold. Klassen omfattede også biler med
2-liters motorer med 30 - 50 hk mere end Peugeot 106'erens
lille 1,6-liters motor med ca. 220 af slagsen.
Alex fortæller: "Jeg lavede en
fejl i første heat i tredie sving, hvor vi fra et bredt areal
skal ramme præcist ind mellem to rækker paller med relativt
lidt plads i bredden. Vi tog en snurretur, heldigvis uden at
ramme noget. Jeg er sikker på, at bagdækkende var blevet for
kolde og derfor havde lidt mindre vejgreb end jeg forventede".
(Red. stod på stedet og bemærkede noget andet: Alex kørte den
helt rigtige måde på det sted, men fik venstre hjulpar ud i
noget løst sand og støv, som der var meget af på stedet. Det
kan, sammen med de kolde bagdæk, have bidraget til "karruselturen").
Det betød ca. 8 ekstra brugte sekunder til at få bilen vendt
og komme afsted igen. Heldigvis var kun 2 ud af de 3 ordinære
heats tællende, så dette kunne senere "smides væk".
Ellers var Alex godt tilfreds med egne
præstationer. 12. pladsen fra de ordinære heats var nok til at
komme med i Finaleheatet, hvortil kun de 18 hurtigste biler fik
adgang.
I finaleheatet kørte Alex sin hurtigste
tid på dagen, og kappede yderligere 2 sekunder at sin tid rundt
på prøven. Her sluttede parret igen på en 12. plads af
de 18 deltagere. Flot når man tænker på, at der blandt de hurtigere
biler var mindst 7 med 270-280 hk eller flere under
motorhjelmene. Og fem af disse var 4-hjulstrækkere.
"Jeg tror at jeg, hvis jeg satsede
hele butikkken, måske kunne have skåret endnu 2 - 3 sekunder
af tiden. Men så var der heller ikke mere at trække ud af mig.
Vi skulle jo også gerne have bilen med hjem i hel tilstand. Den
tanke kan jeg ikke helt slippe, når vi skal køre stærkt."
udtalte Alex efter at heatet var afsluttet.
Det var med en god fornemmelse i maven, at
teamet tog kurs hjem mod Skjern efter dagens indsats.
Resultatlister fra Rallyresult.dk:
Ordinære
heats - >
Finaleheatet
- >
Lidt billeder fra dagen:

"Der løftes bagben" - det skal den
gøre og viser at den er skruet helt rigtig sammen.

Afsted det går...

Med den nedgående sols stråler lige i
øjnene...

Så er vi klar til finaleheatet...

Klassevinderne hædres...
|